Foto: Henrik Hildebrandt
Earth calling! Contact lost!
Lige da tæppet gik, og sceneopsætningen kom til syne, blev vi mødt af noget, der lignede en elektronik-skrot-fraktion eller i bedste fald kontrolrummet på et gammelt østtysk atomkraft-værk. Man var fristet til at tro, at det måtte være en aprilsnar, men man kom hurtigt i tanke om, at The Godfather Of Keys And Electronics Jean Michel Jarre havde valgt at lægge vejen forbi København og hele to aftener stille tiden tilbage til slutningen af 70’erne, hvor eventyret begyndte.
30 år efter, at Jean Michel Jarre brændte sig ind i musikhistorien med et album, der på sit udgivelsestidspunkt vakte jubel og forbløffelse, stod the selv samme udstyr på scenen i Falkoner Teatret. Pladen var selvfølgelig ”Oxygene”, der med et slag satte den elektroniske musik på landkortet.
Jean Michel Jarre er dette forår på en stor Europa tour i forlængelse af hans seneste dvd-udgivelse "Oxygene - Live In Your Living Room". Faktisk må Falkoner Teatret denne aften føles som lidt af en dagligstue for Jean Michel Jarre i forhold til de events, han normalt er beundret og berømt for. Pyramiderne i Giza, Den Himmelske Fredsplads i Beijing, Place de la Concorde i Paris; ja han har endda spillet elektronisk bold op ad skyskraberne i Houston, Texas. Et orgie i lyd, lys og nærmest grotesk perfektionisme, hvor sanserne får et elektronisk spark i røven er, hvad man normalt kan forvente.
Men ikke denne aften! En meget speciel og anderledes oplevelse. Faktisk er jeg stadig i tvivl om, om jeg skal le eller græde, da jeg nok havde forventet lidt mere show på drengen. Jean Michel Jarre åbnede aftenen med at sidde i en ægformet stol og introducere aftenens program. Han fortalte kort om de gamle instrumenter – ”The Old Ladies” som han kaldte dem - der fyldte scenen. Han sammenlignede ”The Old Ladies” med en Stradivarius for en violinspiller. Han fremhævede særligt den gamle Theremin, der laver mildest talt mærkelige lyde. Han brillerede også ved at spille på noget, der lignede et gammelt lysstofrør.
Da bandet gik i gang, startede de med et lille soundcheck, da de gamle damer lige skulle varmes op og tunes ind. Der var tre keyboardnørder på scenen ud over Jean Michel Jarre, og at dømme efter publikums reaktion, da de blev præsenteret, var de ikke hr. hvem-som-helst. De spillede hele den originale "Oxygene"-plade ud i en køre, noget af opfølgeren samt lidt lydovergange til et 13-tal … teknisk set. Jeg skal dog ikke kunne redegøre nøjagtigt for hver enkelt strofe, da de enkelte dele i det elektroniske lydbillede - der til tider var både smukt og stemningsfyldt, til andre tider var ualmindeligt intetsigende - gled over i hinanden, hvorfor kun en feinschmecker kunne holde rede på detaljerne.
Der var tider, hvor det fungeret fejende flot. Bedst virkede ”Oxygene (Part IV)”, der stadig 30 år efter er både smukt og spacy på den fede måde. Jeg må dog også sige, at det generelt var en anelse kedeligt og intetsigende; som at sidde i 95 minutter og kikke ud af vinduet på en rumfærge. Flot på sin helt egen måde, men til tider enormt kedeligt. Lidt for meget drejen på knapperne og mærkelige lyde ud af højtalerne. Lyden var perfekt, og selve lyssætningen, det enorme roterende spejl samt de små kortfilm smeltede sammen med musikken på en flot og enkel måde. Jeg havde ved gud heller ikke forventet andet.
Geni eller tåbe? Kunst? Et lyd og lys-”maleri” – som jeg nærmest vil sammenligne denne oplevelse med – er en svær størrelse at anmelde. Jeg til lade det være op til den enkelte at vurdere denne anderledes koncert. MEN på vejen hjem var jeg sgu nødt til at spille ”Highway To Hell” med AC/DC over bilhøjttalerne, da min daglige dosis af keyboards og andet elektronik-halløj var helt vildt overskredet.
Jean Michel Jarre spiller igen følgende steder:
2. april: Falkoner Salen, København
9. april: Musikhuset Århus
10. april: Kulturcenter Limfjord, Skive
No comments:
Post a Comment